Om TVside
Annoncer
Nyheder
Foretrukne
Copyright © 2009 TVside.dk - Ophavsret

tirs den 3 august, 2010, 12:16 | Sport | Af R. Madsen
Bjarne Riis har netop lige afsluttet tirsdagens pressemøde hvor han kunne præsentere herligt nyt.
Saxo Bank har forlænget deres sponsorat med Riis, foreløbigt for 1 år. Specialized er også gået ind som sponsor. Dog fortæller Riis, at Specialized skal være materialeleverandør og ikke andet. Derudover er Sungard, som tidligere nævnt, gået ind som sponsor.
Den største nyhed må dog være, at Alberto Contador, dette års vinder af Tour de France, skifter over til det danske cykelhold. Kontrakten lyder på 2 år fra starten af 2011.
Alberto Contador var ikke selv til stede i dag ved pressemødet. Contador kører i øjeblikket på de franske landeveje.
Riis og Contador har sammen store fremtidige planer om, at vinde Tour de France, Vuelta Espana og Giro d’Italia samme år.
Riis ville ikke ud med hvilke andre ryttere, som han skal bruge på sit cykelhold. Der er jo ganske givet tale om flere ryttere, som en naturlig afløsning for blandt andet Shleck brødrene, som er gået over til Bjarne Riis’s tidligere højre-hånd, Kim Andersen. Kim Andersen skal være sports-direktør for et nyt hold fra Luxembourg.
I morgen tv på TV2 kunne man i dag opleve ‘kyllingen’, Michael Rasmussen, bejle kraftigt til Riis. Han nævte blandt andet, at han før har haft gode oplevelser i forbindelse med Contador. Michael Rasmussen har førhen nævnt, at han ikke ville have problemer med at være hjælperytter - blot der var tale om en stærk kaptajn.
Michael Rasmussen har indgået en aftale med Christina Design London, som fungerer som ny sponsor for Rasmussen. Det betyder, at det professionelle hold, som ansætter Rasmussen får ham ‘kvit og frit’.