Tammie fra Paradise Hotel, Tammie Bergholdt eller nu Tammie Bé - kært barn har mange navne, har udgivet sin første Youtube musik single. Med mig hjem er seneste skud fra en af de tidligere Paradise Hotel deltagere, som kæmper en hård og brav kamp om at forblive i rampelyset i yderligere 15 minutter.
Tammie’s Paradise Hotel rivalinde, Amalie, har allerede været igennem medie møllen. Amalie ville overbevise sig selv og hele danmark om, at hun bestemt kan synge. Amalie har lavet ‘du og jeg’, som hun blandt andet har optrådt med på TV2 go’ morgen tv samt på TV3, hvor der i øjeblikket kører et program om Amalies verden.
I ‘med mig hjem’ synger Tammie om sine porno tanker og om hendes na-na-na-na-na og na. Der er bestemt tale om en dyb dyb tekst og ganske originale lydspor som aldrig er hørt før. Der er dog allerede mange, som mener at man har lånt lidt fra Madonna melodien - ‘Material girl’ og Vanity 6 - ‘Nasty Girl’.
Skulle vi også give et bud med på vejen - så har man nok også lånt lidt fra C + C Music Factory ‘Everybody dance now’, Sweat.
Måske og omsider får Amalie den oprejsning som hun fuldt ud fortjener. Læser man bruger kommentarerne på YouTube, så er det nu Tammie Bé’s tur til at blive ’svinet’ til og grinet af. Langt de fleste kommentarer går på, at hun ikke kan synge og at alt er ‘tyvstjålet’ eller måske lidt rigeligt ‘lånt’. Langt de fleste mener også, at Amalie synger bedre end Tammie.
RimixD skriver blandt mange andre kommentarer, - ‘AHAHA. Den får Amalies sang til at lyde fantastisk. Just saying’.
Gad vide hvem der bliver den næste Paradise Hotel deltager, som vil forsøge sig på de skrå musik brædder.




