Søn 20 Maj 2012

Foto: TV3

Paradise Hotel 2009 vindere - Line Sofie og Frederik

fre den 29 maj, 2009, 13:57 | Film | Af R. Madsen


Line Sofie og Frederik vandt Paradise Hotel 2009 finalen. De to Paradise vindere delte den halve million kroner.

Paradise Hotel 2009 finalen var et sandt marreridt af skænderier og skulen mellem de to finalepar, Line Sofie - Frederik og Maria - Martin.

De to par skulle overbevise årets jury, bestående af ni tidligere Paradise Hotel deltagere, om hvem, der var de mest værdige til titlen som Paradise Hotel 2009 vindere.

Martin lagde vægt på sine taktiske manøvrer og snuhed gennem hele forløbet mens Frederik fremhævede sine sociale sider af sig selv. Line Sofie og Maria blev nærmest afbrudt, af henholdsvis Martin og Frederik, under deres tale til juryen.

Nu skulle de ni jury medlemmer beslutte sig for, hvem af parrene de ville stille sig bag. Det så nogenlunde fornuftigt ud for Martin og Maria, da kun Gleager og Connie var tilbage. Begge par holdt vejret, da Gleager skulle tage sit valg. Hverken Martin og Maria samt Line Sofie og Frederik følte sig helt sikre på Gleagers stemme.

Gleager kunne afgøre det hele, da Line Sofie og Frederik allerede havde fire af jury-deltagerne bag sig og Martin og Maria kun tre. Gleager stillede sig mellem Line Sofie og Maria og holdt begge i hånden. Han havde taget sit valg trods det, at han ville komme til at såre en af de to piger han holdt meget af. Gleagers valg faldt på Line Sofie og Frederik og dermed var det hele afgjort. Som salt i såret valgte også Connie, at stille sig bag vinderparet.

Jury stemmerne var således fordelt:

Martin og Maria: Ronnie, Line Marie og Mads
Frederik og Line Sofie: Jon, Cecilie, Michael, Melissa, Connie og Gleager

Martin havde talt sin sag over for Melissa og var i bund og grund næsten sikker på hendes stemme, da Frederik havde vraget hende dagen før som finalepartner til fordel for Line Sofie. Trods det, at Melissa var meget skuffet over Frederiks valg, så fulgte hun sit gode hjerte og var tro mod Frederik.

Finalen var ikke helt slut endnu. Frederik og Line Sofie skulle ud i en troskabs-prøvelse. Den bestod i, at de hver skulle vælge en partner blandt juryen, som de skulle dele gevinsten med, i så fald at en af dem ikke bestod prøvelsen.

Frederik og Line Sofie fik hver en sten, som de til hver en tid kunne smide ned i en bowle. I så fald, at en af dem smed stenen, ville troskabstesten være afsluttet og beløbet ville blive delt mellem ham eller hende, som havde smidt stenen først og det valgte jurymedlem.

I løbet af et par nervepirrende minutter fastholdt de begge stenen mellem deres svedige hænder og troskabstesten var fuldført. Frederik og Line Sofie var de glade vindere af hver 250.000 danske kroner samt titlen som Paradise Hotel 2009 vindere.

Martin har efterfølgende udtalt sig om, at han ikke føler, at han tabte til spillet men til selve produktionen og at der ikke altid var helt rent spil fra producenternes side af.

Sejren blev fejret sammen med alle de andre deltagere fra Paradise Hotel på diskotek Luux. Her kunne man også finde tidligere deltagere af Paradise Hotel - blandt andet Susan K., som var inde for at sige tillykke til de nykårne vindere.

Sidste års vindere af Paradise Hotel 2008 var Nick og Diana.

Læsernes kommentarer til:
Paradise Hotel 2009 vindere - Line Sofie og Frederik

TV3 søger nye deltagere til Paradise Hotel 2010 - Film - TVside.dk's kommentar :
Dato: 31 maj, 2009 - 14:53

[...] TV3 nye deltagere til en ny omgang af Paradise Hotel 2010. TV3 skal bruge 32 nye Paradise deltagere Paradise Hotel 2009 vinderne er lige blevet kåret. Line Sofie og Frederik løb af med den fornemme Paradise Hotel 2009 titel. Nu søger TV3 allerede [...]

Paradise Hotel Pernille smider tøjet - topløs - Kendte - TVside.dk's kommentar :
Dato: 31 maj, 2009 - 20:42

[...] fejrer deres Paradise Hotel sejr, folder Paradise Pernille sig ud topløs og næsten uden tøj på. Line Sofie og Frederik er i fuld gang med at fejre deres Paradise Hotel 2009 sejr. Nogle af deltagerne er allerede ved at gå i glemmebogen. Dette er ikke tilfældet for [...]


Skriv din egen kommentar:

* Din kommentar

Felter med stjerne (*) skal udfyldes.

Kommentar moderation er sat til og kan forsinke visning af din kommentar.