Søn 20 Maj 2012

Natholdet håner TV2 studiegæster

tors den 21 oktober, 2010, 1:28 | Film | Af N. Møller


Natholdet med Anders Breinholt som vært, går lige i kødet på TV2s egne studiegæster. Denne gang gik det ud over Ulrik Ulmer.

Pas på hvis du får en invitation fra TV2’s morgen/aften TV hvor Anders Breinholt blandt andet har været studievært.

Der er nemlig rigtig god chance for, at du blive gjort til grin i aftenens udgave af Natholdet, som køres af ovennævnte vært og på selvsamme TV kanal.

I aftenens udgave af Natholdet havde Breinholt besøg af stand-up komiker og tryllekunstner, Rune Klan.

I de sidste minutter af udsendelsen viste Anders Breinholt et klip fra TV2’s Go’ aften Danmark. Her havde TV2 værten, Michéle Bellaiche, blandt andet besøg af Ulrik Ulmer på 24 år, som er en stor fan af Harry Potter og kører hjemmesiden azkaban.dk.

Ulrik Ulmer var klædt ud i Harry Potter kostume og fortalte, at han har Potter overalt på sit kollegie værelse. Ulrik Ulmer er en høj fyr med en noget skinger stemme.

Anders Breinholt har åbenbart set med i aftes og muligvis været ærgelig over, at han ikke længere er studievært på Go’ morgen/aften tv. Godt for ham, at han så har en god halv times tid i de sene aftentimer, hvor han kan vise klip fra morgenens og aftenens udsendelser.

Denne gang gik det så ud over Ulrik Ulmer, da Anders fornøjet og gerne flere gange viste klippet fra Go’ aften Danmark samt et klip fra år tilbage, hvor Ulmer også var i studiet iført Potter kostume.

Det var især Ulrik’s skingre stemme, som synes at more Anders og som han gerne ville dele med resten af Danmark - hvis nu man var gået glip af det her til aften.

Der skal ikke herske tvivl om, at Natholdet er en seer-magnet og Natholdets facebook side følges da også af knap 42.000 medlemmer.

Der skal dog heller ikke herske tvivl om, at Anders Breinholt, på godt og ondt, støder en del mennesker på hans vej.

Anders har i sin karriere som TV2 vært fået lov til at stå skoleret nogle gange. Breinholt fik blandt andet en røffel for at bande på morgen tv. Senere hen undskyldte Breinholt også for en bemærkning, som faldt på hans egen facebook profil - omkring Kurt Westergaard.

Da Anders Breinholt åbenbart ikke er for fin til at undskylde, kunne det måske tænkes, at der også er en undskyldning på vej til Ulrik Ulmer. En ting er at lufte sine tanker på sin egen facebook profil en anden er, at gøre grin med en helt uskyldig ung mand - og oven i købet gæst på egen tv-kanal, som højst sandsynligt betaler ham en god månedsløn.

Anders Breinholt har startet en ny cup-swap ting op, som går ud på at reklamere for hinanden på kryds og tværs af de forskellige TV2 programmer. Måske er der også tale om en ‘først seriøs-dernæst gør til grin’-swap aftale mellem TV2s morgen/aften tv og Natholdet.

Du kan gense klippet fra Go’ aften Danmark med Ulrik Ulmer ved at klikke her

Du kan gense aftenens episode af Natholdet ved at klikke her.

Læsernes kommentarer til:
Natholdet håner TV2 studiegæster

Irene Ulmer's kommentar :
Dato: 22 december, 2011 - 12:30

Hej

som mor til Ulrik blev jeg meget ked af at Natholdet gjorde nar af min søn. Jeg skrev fluks til Natholdet og efter et stykke tid fik jeg en personlig undskyldning fra Anders Breinholdt

N. Møller's kommentar :
Dato: 19 januar, 2012 - 22:59

Det glæder mig at høre, at Breinholdt gav dig en personlig undskyldning.

Nu hvor TV2 er blevet en delvis betalings-kanal, kan man håbe på, at der satses på mere og andet end 30 minutters selvfed ‘jeg er på’ talkshows.


Skriv din egen kommentar:

* Din kommentar

Felter med stjerne (*) skal udfyldes.

Kommentar moderation er sat til og kan forsinke visning af din kommentar.